Når far og mor er med på holdet

Tag dig for helvede sammen knægt. Skyd lortet ind i kassen. Deres målmand er jo talentløs!«

Overambitiøse forældre på sidelinjen, der ved at stille bil til rådighed, når der er udekamp, tror at de har købt rettighederne til at kommentere alt og alle, må være enhver træners skræk. Men der skal format til at bede de højtråbende forældre om at holde bøtte, for hvis de bliver fornærmede, står man med et transportproblem, næste gang holdet skal spille på udebane.

Så for mange instruktører er forældrene et nødvendigt onde, der følger med, når man nu engang har valgt at ville træne børn i idrætsforeningen.

Men sådan behøver det slet ikke at være. Der er faktisk eksempler på, at foreninger og instruktører betragter forældrene som et uundværligt aktiv. Det magiske ord, der kan åbne for dialogen er forældresamarbejde.

Mange steder har man gode intentioner om at få et godt samarbejde med forældrene, og inviterer til forældremøde, når sæsonen begynder. Men mødet kan blive skæbnesvangert for, om der bliver tale om et egentligt samarbejde, som får forældrene til at engagere sig i klubben.

»Mange forældremøder ender med en envejsinformation fra træneren, som gerne vil være velforberedt og derfor har planlagt hele sæsonen i detaljer. Det ser imponerende ud, når det vises for forældrene, men reelt er de sat uden for indflydelse på, hvad der skal foregå i klubben. Derfor vil forældrene ofte føle, at det eneste klubben er interesseret i, er deres penge i form af kontingentbetaling og deres kalender, så de kan sætte kryds ved de dage, der skal køres.«

Ordene kommer fra amtskonsulent Gert Jørgensen fra DGI Ribe Amt, der laver kurser om forældresamarbejde, og har praktiske erfaringer både som forældre og træner.